Med en fart på 128 km/t skaffede en ung bilist sig torsdag af med sin bil og kørekort i Aabenraa.
Hvis man er træt af sin bil, så er der mange måder at skaffe sig af med den på, en af dem som ikke kan anbefales, er vanvidskørsel.
Med 128 km/t tordnede en bilist torsdag afsted på Tøndervej i Aabenraa, trods den skiltede hastighedsgrænse på 50 km/t.
Bilen blev bragt til standsning af en patrulje og den 20-årige bilejer fik sit kørekort inddraget på stedet og bilen beslaglagt.
Den unge mand var dog alligevel ikke med på at miste sin bil, så Retten skal nu tage stilling til beslaglæggelsen.