Artikel

12 års fængsel i sag om hvidvask af millioner fra narkotikahandel

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket en sag om hvidvask af knap 140 millioner kroner fra handel med narkotika. Hovedmanden bag hvidvaskforetagendet er nu dømt for både at have faciliteret hvidvask samt for at have medvirket til den egentlige handel med narkotika.

En 24-årig mand fra København er mandag blevet idømt 12 års fængsel i en sag om hvidvask af samlet knap 140 millioner kroner.

Det er sket ved Københavns Byret, der fandt det bevist, at den 24-årige i en periode fra juni 2020 til marts 2021 var hovedmand i et hvidvaskforetagende, der faciliterede hvidvask af penge fra handel med narkotika for flere kriminelle organisationer. En 59-årig mand, der er familiemæssigt relateret til den 24-årige, er tidligere idømt 3,5 års fængsel i sagen for hvidvask.

Den 24-årige modtog typisk penge, der stammede fra kriminalitet, på adresser centralt i København, hvor han selv arbejdede som ejer af guldsmedeforretninger. Retten fandt det bevist, at pengene herefter blev vekslet fra danske kroner til euro, hvorefter de blev fragtet ud af Danmark i biler med skjulte rum, hvormed pengenes ulovlige oprindelse blev sløret. I et tilfælde blev 2 millioner kroner i kontanter fragtet til Holland på foranstaltning af den dømte.

Den 24-årige blev også kendt skyldig i at have medvirket til indsmugling og besiddelse af samlet 28 kg kokain, 100 kg amfetamin og 399 kg hash. Retten fandt det bevist, at den 24-årige i flere tilfælde foranstaltede overførsler af penge fra narkotikahandel som betaling for yderligere narkotika, der skulle indføres til Danmark, og den dømte spillede dermed en aktiv og nødvendig rolle i handlen med narkotika.

Senioranklager ved NSK, Julie Solhøj, siger:

”Den dømte har i et meget stort omfang hvidvasket penge fra narkotikahandel og har dermed spillet en afgørende rolle i, at organiserede kriminelle har fået udbytte fra deres kriminalitet. Jeg er meget tilfreds med, at retten er enig i, at når en person hvidvasker penge velvidende at de stammer fra narkotikakriminalitet, så gør du dig skyldig i både den bagvedliggende narkotikakriminalitet og hvidvask.  

Anklager ved NSK, Mathias Vestergaard Andersen, siger:

”Fængselsstraffen på 12 år er et udtryk for, at handlinger der understøtter og faciliterer narkotikakriminalitet, i dette tilfælde ved at håndtere penge fra narkotikahandler, straffes særdeles hårdt. Det er helt i tråd med den store samfundsskadelige effekt, som denne type kriminalitet har.”  

Som følge af dommen konfiskerede retten udbytte for samlet 1,4 millioner kroner, herunder to eksklusive armbåndsure af mærket Rolex.

Den dømte har anket dommen.

Fakta om NSK
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende enhed, hvor de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed er samlet. Det gælder inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet samt efterforskningsunderstøttelse. NSK har egen anklagemyndighed, der fører enhedens straffesager.

De komplekse sager, som NSK efterforsker og strafforfølger, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, bandekriminalitet, organiseret narkotikakriminalitet samt digital kriminalitet.

NSK understøtter desuden hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

NSK’s efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt, så enheden bedst muligt beskytter Danmark mod de største kriminalitetstrusler på både kort og lang sigt.

Der er cirka 1.200 ansatte i NSK. Enheden har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Aarhus, Fredericia, Randers, Karlslunde og København samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

"Nyheder fra alle landets politikredse - hver dag"

(Foto: Allan Andersen)

Artikel

Mand fængslet: Overfaldt kvinde med peberspray

8. december 2024

En 28-årig mand er sigtet for legemsangreb af særlig rå,

(Foto: Allan Andersen)

Artikel

Anholdt: Mand truede med kniv på sygehus

8. december 2024

Søndag eftermiddag rykkede Fyns Politi ud til en knivepisode på

(Foto: Allan Andersen)

Artikel

Nye narkofund: Lad pakker ligge på stranden

6. december 2024

Efter narko fund på strande i Tyskland: Lad det ligge

Læs mere »

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Artikel

Storcenter i Randers evakueret efter bombetrussel

6. december 2024

Østjyllands Politi modtog torsdag kl. 11.49 anmeldelse fra Randers Storcenter,

Læs mere »

Kriminalmagasinet Politirapporten – Danmarks største 112-nyhedsside

Kriminalmagasinet Politirapporten er din primære kilde til breaking news inden for politi og kriminalitet i Danmark. Med opdateringer døgnet rundt leverer vi de nyeste døgnrapporter fra politiet samt dybdegående artikler om alt fra skyderier, ulykker og mord til advarsler og sikkerhed. Hold dig opdateret med aktuelle hændelser og politiets indsatser i hele landet, direkte fra vores 112-nyhedsside.

Sponsorerede artikler

vine-glade-mennesker

Sponsoreret

Find kvalitetsvine og specialøl med store besparelser og hurtig levering

en-stue

Sponsoreret

Inspiration og gode tips: Sådan indretter du dit hjem

Alanya

Sponsoreret

Disse solrige destinationer besøger du nemt fra Aalborg

fodbold-ai-billede

Sponsoreret

4 Superligaspillere der leverede top-præstationer for Danmark under EM-slutrunder

Denne artikel er sponsoret

Sponsoreret

Hemmelighederne bag stor succes i sportsvæddemål

Midgaard_event_netavisen

Sponsoreret

Oplev spænding og eventyr med outdoor escape game

Tectake_Danmark_netavisen

Sponsoreret

Find de perfekte spisebordsstole til dit hjem

netavisen.nu - mobler.dk

Sponsoreret

Hvornår har I sidst skiftet dobbeltsengen?

Jem_Fix_Danmark_A_S_netavisen.nu_517

Sponsoreret

Sådan skaber du den perfekte terrasse med de rette terrassebrædder

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?