Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

14 års fængsel for besiddelse af store mængder amfetamin samt kokain

Handel med store mængder narkotika er nu blevet straffet med en lang fængselsstraf, blot få uger efter at National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) ved en anholdelsesaktion sigtede en 37-årig mand for handel med store mængder hård narkotika.

Det er sket i en tilståelsessag ved Retten i Horsens, hvor NSK har fået den 37-årige idømt 14 års fængsel.

Den dømte tilstod over for en dommer, at han over to omgange i sommeren og efteråret 2020 modtog sammenlagt 98 kg amfetamin på adresser i Østjylland. Det er politiets mistanke, at det skete i forening med en 41-årig mand tilknyttet en rocker-bandegruppering, der blev anholdt samme dag som den 37-årige.

Narkohandlen blev planlagt ved brug af krypteret kommunikation, som den dømte benyttede i forsøget på at skjule sin identitet gennem en anonymiseret profil på SKY ECC.

Den 37-årige blev desuden dømt for at have modtaget og videresolgt fem kilo kokain i juli 2023 på en adresse i Hvidovre.

Specialanklager hos NSK, Jacob Gents, siger:

”En solid efterforskning har afdækket handel med meget store mængder amfetamin samt kokain, og det er på den baggrund, at sagen allerede er afgjort. Jeg er godt tilfreds med, at retten har udmålt en lang fængselsstraf i overensstemmelse med anklagemyndighedens strafpåstand.”

Om National enhed for Særlig Kriminalitet
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden. 

NSK håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og har egen anklagemyndighed, der fører vores straffesager. NSKs efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor NSKs indsats har den største effekt.

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

NSK understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde. 

NSK er ca. 1.100 dedikerede medarbejdere. NSK har forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde, som skaber en god dynamik og alsidighed i NSKs samarbejde og opgaveløsning.

NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce