HILLERØD: Onsdag morgen, kl. 07.52, kom en 14-årig cyklist galt afsted på Milnersvej. Han fik en flyvetur over fronten på en personbil, da han krydsede vejbanen.
Den uheldige 14-årige dreng ville krydse Milnersvej i morgentrafikken, og da trafikken i det ene spor stod helt stille så smuttede han ind mellem to biler, for at krydse over der.
Uheldigvis stod trafikken i det andet spor ikke stille, så den 14-årige cyklist blev ramt af en modkørende bil med en 29-årig kvinde bag rattet.
Den 29-årige bilist var dog hurtig til at reagere, og fik knaldet bremsen i så kollisionen ikke blev så alvorlig.
Den 14-årige dreng fik sig dog en flyvetur over bilens køler, og han blev derfor transporteret på Akutmodtagelsen med en ambulance for en sikkerheds skyld.
Lykkeligvis skal den 14-årige være sluppet med knubs og skrammer.