Seneste nyheder:

TV Nordkysten

14-årig dræbt af tog

SNEKKERSTEN: En 14-årig dreng blev lørdag formiddag kørt over og dræbt af et tog i en ubevogtet togoverskæring.

Personpaakørsel_hornbæk 2

Den 14-årige dreng blev dræbt på stedet da han blev ramt af toget ved overgangen på Agnetevej. Billedet her er fra en påkørsel i juli måned 2010 i Hornbæk, også med dødelig udgang.

Den 14-årige dreng cyklede mod Agnetevej hvor der er er en jernbaneoverskæring, denne er ubevogtet og den 14-årige dreng overså helt det kørende tog.

– Da han krydsede banen, overså han toget og blev påkørt frontalt. Vi formoder, at han har haft høretelefoner på og har befundet sig i sin egen verden. Det er en ubevogtet jernbaneoverskæring, men der er opsat en chikane, så man ikke bare kan køre lige over. Det er meget tragisk, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Hans Gosvig til Ekstra Bladet.

Redningsmandskab fra Nordsjællands Brandvæsen og Politi blev alarmeret via 112 kl. 10:25, ulykkeligvis var der intet at gøre for den påkørte dreng.

De pårørende til den dræbte dreng er blevet underrettet.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com