En 15-årig er torsdag blevet varetægtsfængslet ved Retten i Svendborg for vidnetrusler begået i Nyborg på Fyn.
Anklagemyndigheden ved Fyns Politi oplyser på Anklager-update at den 15-årige er sigtet for ved to episoder i juli 2026 at have udsat en 14-årig dreng for vidnetrusler og vold.
Den 14-årige dreng havde i starten af denne måned – forud for episoderne – afgivet forklaring for Retten i Svendborg i en sag, hvor den sigtede 15-årige var tiltalt for blandt andet trusler mod den 14-årige samt vidnetrusler og røveri.
Han blev i denne sag idømt 8 måneders delvis betinget fængsel. Hvad straffen nu bliver efter de to nye omgange vidnetrusler er endnu ikke kendt, dette afgøres senere i Retten.
Vidnetrusler straffes hårdt
Trusler eller vold mod et vidne straffes markant hårdere end almindelig vold og trusler efter straffelovens § 123 med bøde eller fængsel indtil 8 år, fordi loven beskytter vidners frie forklaring for domstolene.
Selvom trusler om simpel vold normalt kan være mildere, er de omfattet og skærpet, når det retter sig mod et vidne idet det skal sikre at vidner tør udtale sig sandfærdigt uden frygt for repressalier i retten.