Seneste nyheder:

TV Nordkysten

15-årig pige passet op af ukendt mand: Sparkede ham lige i skridtet

GRENAA: Erfaringer kan nogen gange være meget smertelige – og en ukendt mand lærte på den hårde måde at holde fingrene fra en handlekraftig 15-årig pige, torsdag aften.

(Modelfoto: Allan Andersen)

En 15-årig pige gik torsdag kl. 20.15 på en sti mellem Djursgade og Korsgade i Grenaa, da en ukendt mand kom hen til hende.

Pigen har forklaret til politiet, at manden lagde en hånd på hendes skulder og tog hårdt fat om hendes venstre overarm, hvorefter han spurgte hende, om hun ikke ville med hjem og hygge.

Pigen sparkede herefter manden hårdt i skridtet, så han bukkede sammen, og pigen løb herefter fra stedet. Hvornår manden kom op igen, det melder døgnrapporten ikke noegt om.

Manden beskrives som A; Mand, 20-30-år, ca. 180 cm høj, almindelig af bygning, havde skægstubbe, var iført en sort jakke med hætte, der var trukket delvist ned over panden/øjnene, sorte jeans og sorte Nike sko med hvid sål, han talte gebrokkent dansk

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set manden i området torsdag aften ved 20-tiden. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com