Kriminalmagasinet Politirapporten

16-årig ramt af bil

HILLERØD: Kort efter kl. 14.00 blev en 16-årig dreng ramt af en højresvingende bil i krydset Slangerupgade – Markedsstræde. Drengen er formentlig sluppet med småskrammer.

Den 16-årige dreng kom i klemme, da personbilen på billedet foretog et højresving, uden at holde tilbage for knallerten. Han er dog formentlig sluppet billigt. (Foto: Allan Andersen)

Den 16-årige knallertist kørte ad Slangerupgade, i retning fra Herredsvejen og mod Slotsgade, og blev her overhalet af en 58-årig kvinde fra Allerød.

Uheldigvis overser den 58-årige kvinde knallerten, da hun påbegynder sit højresving ind ad Markedsstræde, derved ‘klemmer’ hun knallerten og de to køretøjer stødte sammen.

En ambulance kom hurtigt til stedet, men der er sandsynligvis ikke tale om nogen større personskade, idet den 16-årige brugte sin styrthjelm og uheldet skete i lavere hastighed.

– Jeg har ikke nogen oplysninger lige pt. om skaderne hos knallertens fører, men kollegaerne på stedet angiver det som et mindre uheld, og jeg kan bekræfte at det er en klassisk højresvingsulykke, siger Vagtchef for Nordsjællands Politi, Michael Gammel, til Politirapporten.nu

Uheldsstedet var også hurtigt ryddet, alarmen indløb til 112 kl. 14.05 og betjentene havde fået ryddet uheldsstedet omkring kl. 14.35

Den 16-årige’s knallert blev båret et godt stykke længere ind på p-pladsen af betjentene, og efterladt aflåst med den tilhørende kæde.

Knallerten bar ikke de store tegn på skader, ligesom den 58-årige kvindes bil ejheller havde de store skrammer, så formentlig er den 16-årige blot kørt til kontrol på Akutmodtagelsen for en sikkerheds skyld, efter den ublide start på weekenden.

Alt tyder på at ulykken var en klassisk højresvingsulykke.
Knallerten stod lidt udsat på hjørnet af Markedsstræde, så de to friske betjente smøgede ærmerne op, og bar ganske enkelt knallerten et stykke ind på p-pladsen – en ekstra god ‘borgerservice’.

 

 

 

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce