Seneste nyheder:

TV Nordkysten

17-årig død efter badeulykke i juni

KØBENHAVN: I juni måned blev en 17-årig dreng fundet livløs i vandet ved Islands Brygge, efter at have kæmpet for sit liv i to måneder afgik han ved døden natten til tirsdag.

Ugebladet Se & Hør har oplysningerne fra Værløse Basketball Klub, der i et opslag på deres Facebook-side kom med den tragiske nyhed.

– Det er med stor sorg, vi må meddele, at Jonathan Adou fra vores U19-herrer gik bort natten til tirsdag. Der vil ved VBBK-dagen på næste lørdag været et minuts stilhed til ære for Jonathan. Vores tanker går til hans familie, venner og alle andre berørt af hans alt for tidligere død, står der i klubbens opslag.

Drukneulykken skete i slutningen af juni, hvor den sportstrænede unge mand var ude og bade ved Islands Brygge – trods der var mange mennesker både i vandet og langs kajen opdagede man først at der var noget galt da Jonathan blev set liggende livløs i vandoverfladen.

Det lykkedes hurtigt at redde ham op af vandet, hvorefter akutlæge, paramedicinere og ambulancereddere kæmpede for hans liv på kajkanten inden han med udrykning og politieskorte blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter til behandling.

Ulykkeligvis viste indsatsen sig at være forgæves, da den 17-årige sportsmand afgik ved døden, natten til tirsdag.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com