SMIDSTRUP: Tirsdag aften blev 17-årig pige fra Gilleleje udsat for et voldeligt røveri på Smidstrup Strand ved Poppelvej.
Tirsdag aften kl. 20.14 slog en 17-årig pige alarm til Nordsjællands Politi, idet hun kort før var blevet slået ned og frarøvet bla. sin mobiltelefon og pung.
Den 17-årige pige havde siddet på en sten på Smidstrup Strand, for enden af Poppelvej, da en ca. 30-årig mand kom gående langs stranden.
Netop som den ca. 30-årige mand passerede den 17-årige pige, knaldede han en grillstarter i hovedet på hende, pigen blev slået to gange af overfaldsmanden med det noget usædvanlige våben.
Den forslåede pige blev herefter frarøvet sin pung og mobiltelefon.
Gerningsmanden beskrives som:
A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, ca. 30 år, 190-195 cm, alm. af bygning, mørk i huden, Iført en sort hue og halstørklæde, lang grøn Canadian Goose jakke. Halstørklædet var trukket op omkring ansigtet, medbragte en grillstarter.