HORNBÆK: En tunnel på Hellerupvej blev grundigt overmalet med grafitti, og da politiet fik fat i ‘kunsteren’ var han identisk med en 17-årig fra Hornbæk.
Den 17-årige mand fra Hornbæk blev fredag formiddag anholdt og sigtet for omfattende graffitihærværk.
Den 17-årige havde bla. hærget i en tunnel ved Hellerupvej i Hellerup hvor han over et stort område havde skrevet “CREK” med bla. en lilla farve.
Nordsjællands Politi kom frem til stedet, og anholdt den 17-årige hvor der under visitation blev fundet en spraydåse med lilla maling.
Den 17-årige blev sigtet for graffiti-hærværket og herefter løsladt.