Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

17-årig pige kæmpede for livet mod 29-årig ekskæreste

ALLERØD: En 17-årig pige kæmpede for sit liv, da ekskæresten forsøgte at kvæle hende. Pigens forældrene sov trygt i den anden ende af familiens hjem og hørte ikke pigen skrig.

En 17-årig pige var i livsfare, da ekskæreste tog hårdt kvælertag.

Forældrenes soveværelse ligger langt fra pigens værelse, og derfor kunne de ikke høre hendes  fortvivlede skrig, da hendes 12 år ældre ekskæreste forsøgte at voldtage og kvæle hende, da hun kæmpede imod voldtægsforsøget.

Lægerne vurderer, at den 17-årige pige var i livsfare og den 29-årige mand fra Roskilde blev søndag varetægtsfængslet i  26 dage, sigtet for drabsforsøg, voldtægtsforsøg og trusler på livet.

– Det er en grov sag. Pigen har fået voldsomme skader og var i livsfare. Hun har punktformede blødninger i begge øjne, på kinderne og halsen. Han tog fat med begge hænder om hendes hals og holdt fast i cirka et halvt minut, men slap så pludseligt, siger vicepolitiinspektør Flemming Poulsen, Nordsjællands Politi, til Ekstra Bladet. 

Under voldtægtsforsøget skreg den 17-årige højt, men forældrene hørte intet, men hendes skrig fik altså ekskæresten til at gribe hende om halsen med begge hænder og klemme hårdt til. Den 29-årige mand slap dog pludselig kvælertaget på den 17-årige pige og flygtede, men inden han forlod huset truede han med at ’smadre’ pigen og hendes forældre. hvis overfaldet blev anmeldt.

Først efter den 29-årige mand var forsvundet fra huset, fik pigen tilkaldt sine forældre og det var hendes mor der slog alarm til politiet kl. 02.18 natten til lørdag.

Skulle blot se en film sammen
Pigen havde slået op med den 29-årige mand nogen tid forinden, men trods bruddet havde han og en kammerat en aftale om at besøge den 17-årige hvor de tre skulle se film sammen.
Senere forlod kammeraten stedet, og da de to ekskærester var alene ville den 29-årige mand pludselig have sex med den 17-årige pige, hvilket hun kraftigt afviste.

Han greb herefter, ifølge sigtelsen, fat i hendes arme, slog hende med et hårdt knytnæveslag på munden og nikkede hende en skalle, samtidigt med han forsøgte at trække tøjet af hende.

Den 17-årige pige gjorde kraftig modstand trods voldsmandens fysiske overmagt, og hun skreg højt under angrebet.

Pigens høje skrig fik manden til at forsøge at dræbe pigen, ifølge sigtelsen.  Han greb hende hårdt om halsen med begge hænder og klemte til.

De punktformede blødninger i hendes øjne, på kinderne og halsen viser, ifølge de retsmedicinske undersøgelser, at den 17-årige pige var i livsfare under den 29-årige mands angreb. 

Den 29-årige nægter dog og har forklaret under politiets afhøring, at han intet kan huske. Han blev anholdt lørdag formiddag i sit hjem i Roskilde og sidder nu varetægtsfængslet de næste 26 dage.

 

 

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg