Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

18-årig fængslet for at fremme terrorvirksomhed via sociale medier

TERROR: I samarbejde med PET slog Københavns Politi tidligt onsdag morgen til i Valby, hvor en 18-årig mand blev anholdt.

Den koordinerede politiaktion fandt sted omkring klokken 6.00 onsdag morgen i Valby. Her blev en yngre mand anholdt. Han er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 114e ved at have fremmet terrororganisationen Islamisk Stats virksomhed via sociale medier.

”Det er yderst alvorligt, når vi anholder og sigter efter de såkaldte terrorparagraffer – også i de tilfælde, hvor de kriminelle handlinger er udøvet via sociale medier. Vi står stadig over for en længere efterforskning, og derfor håber jeg på forståelse for, at vi ikke kan gå i yderligere detaljer på nuværende tidspunkt,” siger leder af Center for speciel efterforskning i Københavns Politi, politiinspektør Dannie Rise.

Den anholdte blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg, Anklageren anmodede i forbindelse med grundlovsforhøret om lukkede døre hvilket skete med baggrund i den videre efterforskning.

Ved grundlovsforhøret blev den 18-årige mand varetægtsfængslet i 27 dage sigtet for bla. at dele en propagandatekst om terrororganisationen Islamisk Stat over det sociale medie Instagram, ligesom han senere anbefalede bogen ‘Anarchist Cookbook’ til den samme modtager.

Ifølge sigtelsen foregik korrespondancen over Instagram, og her vejledte den 18-årige mand om martyrdøden og forskellige mulige terrormål, og han sendte billeder af Islamisk Stats kamphandlinger og et link til forskellige af terrororganisationens propagandavideoer.

Retsmødet blev som tidligere nævnt holdt bag lukkede døre, og det vides ikke pt. hvordan PET fandt frem til den 18-årige mand, ejheller om den 18-årige mand – en lyshåret teenager – betragter sig selv som konvertit eller tilhænger af Islamisk Stat.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce