Artikel

18-årig idømt straksdom for tyveri og våbenbesiddelse

En 18-årig mand blev onsdag idømt fængsel for fem strafbare forhold ved Retten i Helsingør, det oplyser Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

Her var han tiltalt for et villa-indbrud i Hørsholm, biltyveri i Nivå, to tilfælde af tyveri af nummerplader samt besiddelse af to haglgeværer, to luftgeværer og en forladerpistol.

– Retten fandt den 18-årige mand skyldig i forholdene og kvitterede med en straksdom på i alt 5 måneders fængsel. Manden er sigtet i en anden sag om indbrudstyveri, som politiet fortsat efterforsker, oplyser Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi på Anklager Update.

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Sponsorerede artikler