FREDENSBORG: Nordsjællands Politi har anholdt en 18-årig mand fra Fredensborg og sigtet ham for et gaderøveri, der fandt skete fredag aften i Fredensborg.
Den unge mand, som nu er sigtet for røveriet, er identisk med en 18-årig mand fra Fredensborg, og han blev pinsedag fremstillet i grundlovsforhør.
Det endte med at dommeren valgte at varetægtsfængsle ham i 12 dage frem til fredag den 8. juni.
Den 18-årige mand er sigtet for røveri og trusler, som han har fremsat i forbindelse med røveriet. Han er tidligere kendt af politiet og blev anholdt allerede lørdag klokken 16.00
Ved røveriet, som skete tæt på rundkørslen Benedictevej – Helsingørsvej i Fredensborg, blev det 16-årige offer slået i hovedet helt op til 10 gange og bagefter frarøvet sin pung med 8-900 kroner og en mængde hash, svarende til ca. 1000 kroner. Røveriet blev anmeldt til Nordsjællands Politi klokken 22.58, ganske kort efter røveriet.
Den 16-årige Humlebæk-dreng blev efter afhøring opfordret til at tage på Akutmodtagelsen for at få udfærdiget en såkaldt politi-attest, som dokumentation af skaderne efter overfaldet. Ifølge politiets seneste oplysninger var offeret tilsyneladende ikke kommet noget alvorligt til under gaderøveriet.