19-årig anholdt, da 77-årig overtrådte ubetinget vigepligt

HØVELTE: En 77-årig mand overholdte ikke sin vigepligt, da han søndag kørte ud på Kongevejen fra Høveltevej. Det gav alvorlige buler, da han blev påkørt af en 19-årig mand. Den 19-årige blev bagefter anholdt for spritkørsel.

 

Heldigvis slap både den 77-årige mand og den 19-årige mand begge helt uskadt fra kollisionen , da de kørte sammen i krydset ved Kongevejen og Høveltevej, lige ved Høvelte Kaserne.

Sammenstødet skete omkring middagstid,  da den den 77-årige mand fra Farum kørte ad Høveltevej og videre ud til venstre ad Kongevejen – uheldigvis over så den 77-årige bilist enten sin ubetingede vigepligt eller den 19-årige medtrafikant fra Hørsholm som samtidigt kom kørende ad Kongevejen i retning mod Birkerød.

De to biler kørte sammen, og krydset var spærret efter uheldet, men lykkeligvis skete der udelukkende materiel skade ved sammenstødet, ifølge Nordsjællands Politi.

Selvom uheldet ikke skyldtes den 19-årige mands kørsel, så fik betjentene alligevel en mistanke om at han havde kørt bil i beruset tilstand. Han blev derfor anholdt og taget med til udtagelse af en blodprøve.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce