19-årig passager bestjålet i Kystbane tog

SNEKKERSTEN: S-togene i Nordsjælland har gennem den senere tid været stærkt plaget af tyveri og røveri mod sovende passagerer.

Tyvene benytter sig af fulde og sovende passagerer i morgentimerne.

De luskede tyverier sker altid i nattetimerne mod søvnige passagerer, der er  på vej hjem fra byen og derfor er nemme ofre.

Nu har tyvene udbredt deres aktiviteter til Kystbanen, det tyder et nyt tilfælde af tyveri mod en sovende passager.

Omkring kl. 03.00 fik en 19-årig kvinde fra Fredensborg stjålet sin taske, da hun var på vej hjem fra en bytur i København.
Den 19-årige kvinde opdagede tyveriet omkring klokken 03 lørdag morgen på Snekkersten Station, ifølge Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi har for øjeblikket et særligt fokus på tyverierne i S-tog og på Kystbanen, og følger med i civilt på togene fredag og lørdag.