19-årig sigtet for vold, efter spark mod dørmand

FREDERIKSSUND:  En ung mand fik ødelagt sin straffeattest, efter han flippede ud og sparkede løs på en dørmand på Café Freja, natten til lørdag.

 

Det er rigtig dumt at gå løs på en dørmand, men en 19-årig lod alligevel sin vrede gå udover Café Freja's dørmand. (Arkivfoto:Hans-Petter Fjeld)

Det var lige ved midnat, at sommervarmen kombineret med en del alkohol fik blodtrykket til at koge så meget hos en 19-årig lokal mand at han overfaldt  dørmanden, oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi lørdag.

Sparket af ungersvend
Den hidsige 19-årige mand tildelte en 31-årig dørmand et eller flere spark, hvilket førte til at politiet blev tilkaldt.

En patrulje fik senere anholdt den hidsige unge mand, bosiddende i Frederikssund, og han er nu sigtet for vold efter straffelovens paragraf 244,  oplyser vagtchef Søren Christensen.

Der foreligger ingen oplysninger om,  hvilke skader dørmanden fik.

Er blevet løsladt
Den 19-årige mand blev efter endt  afhøring atter sat på fri fod, henad lørdag morgen.