Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

20-årig amok: Truede og slog på alt og alle

GRENÅ: Mandag aften kl. 21.21 kørte en patrulje hurtigt til Torvet i Grenå, hvor en 20-årig mand blandt andet havde skubbet en 16-årig pige i brystet, taget kvælertag på en 20-årig mand og forsøgt at komme i slagsmål med flere personer på stedet.

Den 16-årige pige forklarede til betjentene, at hun i løbet af dagen havde hørt musik med den 20-årige mand og en anden pige. Her havde den 20-årige drukket øl og blandt andet befølt den 16-årige på den ene balle og det ene bryst uden på tøjet, hvilket hun havde bedt ham lade være med.

Senere på aftenen opsøgte den 20-årige den 16-årige på Torvet, og bad hende købe flere øl til sig. Det nægtede den 16-årige, og den 20-årige blev derfor aggressiv og truende, fulgte efter pigen, holdt knyttede næver foran hendes ansigt og skubbede hende i brystet.

Da to andre mænd, begge også 20 år, forsøgte at beskytte den 16-årige pige, tog den aggressive 20-årige kvælertag på den ene mand og slog ham i hovedet med knyttet hånd samt slog den anden mand i ansigtet med knyttet hånd. Flere vidner på stedet fortalte desuden, at den 20-årige havde udtalt forskellige trusler mod dem i løbet af dagen.

Betjentene anholdt straks den 20-årige mand, der dog gjorde modstand og udtalte flere fornærmelser mod betjentene. Den 20-årige blev taget med på politistationen og sigtet for flere tilfælde af vold, trusler på livet, vidnetrusler samt fornærmelig tiltale mod tjenestemænd.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg