Nogle vidner havde sent lørdag aften ved 23-tiden set, at nogle personer skød fyrværkeri af på Stationstorvet i Vordingborg.
Politiet blev tilkaldt, men de, der havde skudt fyrværkeri af, var kort inden politiets ankomst kørt væk i en bil.
Heldigvis havde folk på stedet set bilens registreringsnummer, og derfor gik der ikke længe, før patruljen havde fået kontakt til bilen, som blev standset og ransaget.
I baggagerummet blev der fundet to raketter, og en 20-årig mand blev sigtet efter fyrværkeriloven.