Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Hjemmerøver bag tremmer

KLAMPENBORG: En hjemmerøver er nu bag tremmer efter et brutalt hjemmerøveri d. 3.juni. Han har været efterlyst med foto, siden han forsøgte at hæve penge på et røvet kontokort.

Efter godt en måneds intens efterforskning er  en af de tre mænd, som begik et groft hjemmerøveri på  Drachmannsvej i Klampenborg natten til søndag den 3. juni blevet anholdt og varetægtsfængslet.

Den 3. juni blev et ægtepar kl. 03.50 vækket  da der stod to røvere i deres soveværelse.

Den ene af røverne truede med en revolver ægteparret til at aflevere deres penge, og mens dette var i gang dukkede endnu en røver op nede fra villaens kælder.

Efter en rum tid, med trusler mod ægteparret,  gik det omsider op for de tre røvere, at  beboerne ikke havde nogen kontanter liggende og så forlod de igen fra villaen, efter at have klippet telefonledningerne over samt stjålet et hævekort.

Røverne brugte kort efter hævekortet til at hæve mindre beløb i to bankautomater, tæt på gerningsstedet.

På  Strandvejen blev den ene røver fanget på et overvågningskamera, da han forsøgte at hæve penge på det røvede kort og den varetægtsfængslede røver er identisk med manden på billederne.

Der er tale om en 20-årig mand, som torsdag blev varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør ved Retten i Lyngby.

Han blev surrogatfængslet i fire uger på en psykiatrisk afdeling, så der er altså tale  om en mand, der ikke er mentalt egnet til at sidde i fængsel, det oplyser  vicepolitikommissær Morten Risager Pedersen fra Nordsjællands Politi.

Den 20-årige mand er i første omgang anbragt på sygeafdelingen i Vestre Fængsel, indtil der er plads på en psykiatrisk institution.

 

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com