21-årig død efter faldulykke

En 21-årig mand kom alvorligt til skade i en svømmehal, da han fortrød et udspring fra fem meter vippen, søndag eftermiddag. Nu er han afgået ved døden.

Det er den 21-årige Magnus Magleby Rahbeks far, der har oplyst om den tragiske udgang på sønnens ulykke i Fredericia Svømmehal til Fredericia Dagblad. 

Familien har valgt at oplyse navnet på den 21-årige mand og om ulykkens tragiske udgang til offentligheden via Fredericia Dagblad, og kun af den grund vælger Politirapporten.nu at bringe navnet på den 21-årige mand.

Den 21-årige Magnus var kravlet op for at at springe fra fem meter-vippen, et spring som han pludselig fortrød og med den tragiske følge at han falder på vippen og ikke får fast greb i vippen men derimod styrter ned på svømmehallens betongulv fra fem meters højde.

Svømmehallens livreddere udførte førstehjælp på den 21-årige indtil ambulance og læge kom frem til stedet. Her blev den 21-årige mand behandlet, og kort efter fløjet med helikopter til Odense Universitetshospital i kritisk tilstand.

Magnus Magleby Rahbek afgik ved døden natten til torsdag, hvor familien sad samlet om den 21-årige mand da han udåndede.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

Annonce