Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

21-årig mand tæsket ihjel: Fem mænd tiltalt for dødsvold

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod fem mænd for bl.a. vold med døden til følge i Hvidovre.

De fem mænd i alderen 20 til 23 år er tiltalt for den 2. oktober 2023 at have frihedsberøvet en 21-årig mand, at have kørt ham til et industriområde i Hvidovre, og her at have udsat den 21-årige for omfattende vold. Efterfølgende blev den unge mand indbragt på hospital, hvor han døde af sine kvæstelser.

“Det er vores vurdering, at motivet har været en afstraffelse af afdøde, som er blevet udsat for et meget stort antal slag, spark og tramp”, siger specialanklager Rasmus Kim Petersen.

På baggrund af intensiv efterforskning i samarbejde mellem Københavns Politi og Vestegnens Politi blev de mistænkte gerningsmænd relativt hurtigt identificeret. To af mændene var flygtet til udlandet.

De blev varetægtsfængslet in absentia og efterlyst internationalt.

En af de to kom siden tilbage til Danmark, men den sidste menes fortsat at gemme sig i udlandet. Hans sag bliver behandlet særskilt, når han bliver anholdt og er tilbage i Danmark.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at to af de tiltalte mænd skal udvises af Danmark.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce