21-årig mand amok på Lokalbane tog

HILLERØD: Natten til lørdag, kl. 01.15, blev et tog fra Lokalbanen offer for en sur og beruset 21-årig mand fra Tisvilde. Han kunne ikke komme hjem og så tabte han besindelsen. 

Foto: Googlemaps)

Den berusede unge mand flippede helt ud, da han opdagede at der ikke gik et eneste tog mod Tisvilde, lige netop da han havde besluttet sig for at tage hjem.

Den sure mand gik amok på toget, hvor der bla. blev knust en rude, ligesom hidsigproppen sparkede løs på det tonstunge tog.

En politipatrulje kom frem til stedet, og fik fat i kraven på den vrede unge mand.

Den 21-årige mand var lidt heldig, idet detentionen i Hillerød var proppet i forvejen, så han fik kontant besked på at finde en anden måde at komme hjem på, for Lokalbanen ville under ingen omstændigheder have ham med efter hans amokløb på det sagesløse tog.

Den unge mand kan nu se frem til et erstatningskrav fra Lokalbanen for den knuste rude og evt. buler i toget.

 

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: 21-årig mand amok på Lokalbane tog

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?