Mand tæsket med jernrør fredag nat

BIRKERØD: En privat fest på Grøndalsvænge, natten til lørdag, endte med en omgang alvorlige tæsk til en mandlig deltager, da han nægtede tre mænd adgang til festen – han fik tæsk med et jernrør !

Trangen til en smøg, endte i et grimt overfald på en 49-årig mand. (Arkivfoto)

Det var trangen til at ryge sig en smøg, der sendte den 49-årige festdeltager udenfor på vejen og det var her han kort efter blev offer for et groft overfald.

Det oplyser Nordsjællands Politi søndag til Politirapporten.nu

Spark og slag med jernrør
Den 49-årige mand var omkring kl. 02.30 gået ud for at få sig en smøg da tre mænd, alle ‘somalisk af udseende’ forsøgte at komme ind til festen.

Den 49-årige mand nægtede dog de tre mænd adgang, hvilket fik dem til at gå amok på ham et øjeblik efter.

Den 49-årige mand blev under overfaldet slået flere gange med et jernrør og også tildelt flere spark, inden gerningsmændene flygtede fra stedet.

Slag gav nyreskader
Under det voldsomme overfald fik den 49-årige mand muligvis nogle skader på nyrene.

Det var dog først lørdag formiddag at overfaldet blev anmeldt til Nordsjællands Politi.

Vidner søges til overfald
Nordsjællands Politi efterlyser nu vidner, der var i nærheden af Grøndalsvænge mellem klokken 02.00 – 03.00 natten til lørdag:

“Vi vil meget gerne i kontakt med vidner, der har været i nærheden af gerningsstedet,” siger vagtchefen.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Nordsjællands Politi på telefon: 1-1-4 eller henvende dig til nærmeste politi.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?