AARHUS V: En 23-årig mandlig bilist blev tirsdag aften kl. 21.25 anholdt, da politiet fandt i omegnen af et kilo skunk i hans bil.
Bilen blev ransaget af en politipatrulje på en parkeringsplads på Fjældevænget i Aarhus V, hvor politiet på bagsædet fandt den store mængde skunk.
Efterfølgende blev også mandens bopæl ransaget, hvor der ikke blev gjort yderligere fund af interesse for politiet.