23-årig meldte sig selv for Gilleleje-røveri

GILLELEJE: Med sin forsvarer ved sin side, meldte en mand sig selv lørdag på Politigården i Helsingør. Han er nu sigtet for mindst et røveri i Gilleleje, begået d. 13.marts.

To raske mænd gjorde en stor indsats for at stoppe røveren, den ene rev fat i røveren under flugten men her fik røveren vristet sig fri, hvorefter den anden mand løb efter røveren et godt stykke inden han opgav på grund af røverens pistol.

Den 23-årige mand blev straks anholdt ved sin ankomst til politigården, og vil søndag blive fremstillet i et grundlovsforhør. Umiddelbart kan poli­tiet ikke sige, om manden har tilstået.

Det var 13. marts, at ekspedienten i Spar på Hovedgaden blev truet med pistol. Røveren stak af med pengene, men fik en voldsom omgang under flugten hvor bla. en ældre fisker greb fat i gerningsmanden, og efter en kort kamp slap han dog fri men tumlede så ud foran en bil som påkørte røveren. Røveren kom op igen og fortsatte flugten, skarpt forfulgt af en yngre mand fra Gilleleje. Han opgav dog flugten efter et stykke, idet røveren var udstyret med en pistol.

Senere fandt en hundepatrulje frem til bl.a. en efterladt trøje, og på den måde har politiet sikret sig dna-spor.

Flere medier har efterfølgende vist trøjen frem, og angiveligt er det henvendelser fra offentligheden som har tvunget den 23-årige mand til at melde sig selv.

Politiet har haft en mistanke om, at Spar-røveren også kunne være gerningsmand til to andre røverier i Gilleleje i marts mod henholdsvis Aldi og Vero Moda, ligesom et røveri mod Fakta i Græsted også står åbent.

 

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce