24-årig spritbilist snuppet af politihund

Hillerød: En 24-årig mand fra Hillerød kvajede sig gevaldigt ad to omgange, da han natten til lørdag forsøgte at stikke af fra politiet.

Man kan bare ikke løbe fra pakken af muskler, pels og tænder.....

Den 24-årige mand blev blev først forsøgt stoppet af politiet på Godthåbsvej, men han havde absolut ikke til sinds at standse, så politiet måtte sætte efter ham med hele diskoteket tændt, men det fik dog ikke den 24-årige bilist til at indse det tåbelige i sin handling.

Selve biljagten endte med at den 24-årige mand smed bilen fra sig og fortsatte flugten til fods over stok og sten, og igennem mindst en have.

Her var det så at den 24-årige mand begik sin anden fejl, det var nemlig en hundepatrulje, han havde i hælene, og det var en smal sag for den trænede politihund at finde frem den flygtende mand, som blev fundet på en terrasse i en have, hvor han ihærdigt forsøgte at gemme sig.

Efter at hunden havde udført sit arbejde, så kunne betjentene hurtigt finde årsagen til at den 24-årige var så vild med at stikke af fra politiet – han havde nemlig drukket alt for meget af de alkoholiske drikke og måtte abslout ikke køre bil.

Det endte med at han blev sigtet for spirituskørsel, og vil formentlig også få et hak i straffeattesten for sin kørsel og flugt fra betjentene.

Det fremgår desværre ikke om politihunden fik sat tænderne i den flygtende mand….

 

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce