25-årig blev opdaget i snyd ved teoriprøve: Så gik han amok

Torsdag eftermiddag var en 25-årig mand til teoriprøve på Sofievej i Aalborg – en normalt ret fredelig affære.

Under prøven opdagede en medarbejder ham dog i at snyde, og det blev straks påtalt.

Opdagelsen af hans snyderi medførte at den unge mand fik en truende adfærd og overfusede medarbejderen.

Derudover blev han så vred, at han slog hånden ind i en computerskærm flere gange, så den smadrede, og han ødelagde ledningen til et par høretelefoner.

Medarbejderen tilkaldte politiet, som rykkede ud og anholdte manden. Desuden blev han sigtet for hærværk og trusler.

Om manden så bestod sin teoriprøve, det fremgår ikke af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

Annonce