Politiet afblæser nu efterlysningen af en 25-årig mand, som er mistænkt for et knivoverfald i Høje Gladsaxe, idet han er blevet anholdt.
Købehavns Vestegns Politi efterlyste den 25-årige d. 10 november offentligt med foto, idet han var mistænkt for et drabsforsøg, begået den 7. november 2023 kort før kl. 23.22 på parkeringspladsen foran Høje Gladsaxe 52 – 2860 Søborg.
Her er den nu anholdte mand mistænkt for at have forsøgt at slå en kvinde ihjel ved, at stikke hende adskillige gange med kniv.
Ifølge politiets efterforskning, er der en relation mellem kvinden og den mistænkte.
“Den 25-årige ved godt at vi leder efter ham – og vi opfordrer ham til at melde sig selv,” sagde vicepolitiinspektør Charlotte Skovby, da politiet efterlyste den 25-årige mand.
Om den 25-årige mand så meldte sig selv eller politiet måtte hjælpe ham, det er endnu ikke kendt.