Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

25 mænd anholdt i bandeaktion i Esbjerg

ESBJERG: Aktionen mod bandemiljøet blev gennemført i et samarbejde mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og Særlig Efterforskning Vest. Politiets regionale efterforskningsenhed, Særlig Efterforskning Vest (SEV), der har et strategisk fokus på rocker- og bandemiljøet i Vestdanmark, har gennem den seneste tid gennemført en omfattende efterforskning mod den organiserede hashhandel i Esbjerg-området.

Hashhandlen har sit udspring i byens bandemiljø, og derfor har SEV i dag, i tæt samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi og andre enheder, gennemført en større, koordineret aktion mod personer med tilknytning til bandemiljøet i Esbjerg.

I forbindelse med dagens aktion, der primært fandt sted i området ved Kvaglund nordøst for Esbjerg, ransagede politiet 31 adresser og anholdt 25 mænd i alderen 16 til 31 år.

”Aktionen var grundigt forberedt, og vi er godt tilfredse med dagens anholdelser og ransagninger. Nu venter et større efterforskningsarbejde,” siger politiinspektør for Særlig Efterforskning Vest Brian Voss Olsen, der, af hensyn til den videre efterforskning, ikke ønsker at bidrage med yderligere oplysninger om sagen.

Flere af de anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Aarhus onsdag morgen. Yderligere oplysninger vedrørende fremstillinger vil blive sendt ud fra Østjyllands Politi onsdag morgen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce