Kriminalmagasinet Politirapporten

25 personer anholdt for at sikre at de mødte i Fogedretten i Sønderborg

I denne tid behandler fogedretterne i Syd- og Sønderjylland mange sager, hvor borgere skal møde op for at få deres udestående afgjort, anholdelserne har ført til, at Fogedretten i Sønderborg har kunnet behandle cirka 75 fogedsager.

Desværre er der personer – primært skyldnere – som udebliver, og som politiet derfor må anholde for at sikre, at de møder op i retten.

Syd- og Sønderjyllands Politi, Områdecenter Syd, har således i denne uge anholdt 25 personer for at sikre, at de mødte op i Fogedretten i Sønderborg.

Anholdelserne har ført til, at retten har kunnet behandle de nævnte cirka 75 fogedsager – anholdelserne er primært sket på personens bopæl, men i en række tilfælde har en patrulje også foretaget anholdelsen på personens arbejdsplads.

Politiet vil foretage lignende aktioner i fremtiden, og opfordrer derfor til at skyldnere frivilligt møder op når de har fået en indkaldelse til Fogedrettens afdeling i byen, så de kan få deres sager afgjort.

Har man glemt et møde i fogedretten gælder det om at tage derned i åbningstiden og få sagen bragt ud af verdenen – dermed kan man undgå anholdelse alle døgnets 24 timer.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.