Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

26-årig mand dræbt med knivstik i nat

En 26-årig mand er natten til tirsdag afgået ved døden efter knivstikkeri i Lund ved Herning. En 23-årig mand er anholdt, sigtet for drab.

Kort før klokken 02.00 natten til tirsdag fik Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om knivstikkeri på PotentialeHotellet i Lund ved Herning og at en person var løbet fra stedet.

Den 26-årige blev erklæret død på stedet. De pårørende er underrettet.

Kl. 02.23 blev den formodede gerningsmand, en 23-årig mand, anholdt i Herning. Han vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør.

Både den afdøde og den formodede gerningsmand har tilknytning til PotentialeHotellet i Lund, der er et forsorgshjem for unge.

I forbindelse med at politiets patruljer har søgt efter spor, har Herning-motorvejen været afspærret i begge retninger i ca. en halv time. Den er genåbnet. Politiet beklager, de gener, som afspærringen har medført, men håber på forståelse for, at det var nødvendigt i forbindelse med sporsikring og efterforskning.

Politiet er fortsat til stede flere steder i Herning i forbindelse med blandt andet sporsikring.

Den 23-årige anholdte formodede gerningsmand bliver fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Herning i dag kl. 13.00.

Midt- og Vestjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce