Seneste nyheder:

TV Nordkysten

26-årig 30 dage bag tremmer for kørsel uden kørekort

JÆGERSPRIS: Når man har fyraften midt om natten, så er det rigtigt surt – men er ikke lovlig grund til at køre i bil uden kørekort.

Det måtte en 26-årig mand fra Jægerspris lære på den hårde måde, da Retten i Roskilde i sidste uge gav ham 30 dage på vand og brød, og desude  konfiskerede en Volvo, som han havde købt for at kunne passe sit arbejde.

Den 26-årige mand var absolut ikke ukendt med reglerne, idet han to gange tidligere var blevet taget af politiet, begge gange midt om natten, og han var fradømt kørekortet i 10 år, efter en dom han fik i 2010.

Politiet havde i september 2011 og i februar i år taget manden bag rattet i sin bil, og efter de nye regler pr. 1. januar 2012 så ryger bilen hvis en person er taget tre gange uden kørekort indenfor tre år.

Den 26-årige mand forsøgte med en forklaring om, at der ikke var offentlige transportmidler om natten når han fik fri fra arbejde og at han derfor havde taget chancen og kørt bil, selv om han altså varfrakendt kørekortet i 10 år.

 Forklaringen var dog ikke god nok til dommeren, og det endte med at den 26-årige bilist ryger 30 dage bag tremmer, og hans Volvo som han havde købt for at kunne komme til og fra arbejde, blev konfiskeret permanent.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com