HILLERØD: Det bliver en dyr omgang for den 26-årige elev som lod sit temperemant løbe af med ham, efter endnu en dumpet eksamen på Pharmakon-skolen, og han i en telefonsamtale truede med at komme og skyde alle på skolen – det var dumt sagt.
Den 26-årige mandlige elev er nu sigtet for trusler på livet, efter han i en telefonsamtale med skolen omkring endnu en dumpet eksamen, tabte fatningen.
Beskeden om at han enten skulle gå et år om på uddannelsen eller helt forlade sin uddannelse, var mere end den 26-årige mand kunne holde til, han blev aggresiv i telefonen og kom med en udtalese om at ‘så kan jeg jo komme og skyde dem allesammen’ og da den unge mand tidligere har opført sig voldsomt på skolen, blev truslen taget yderst alvorligt.
Ifølge Nordsjællands Politi, så er trusler fuldførte når de bevirker at modtageren bliver bange og det blev skolens medarbejdere, der straks slog alarm til 112 om trusler om et skoleskyderi.
Elever og lærere blev samlet et sted, mens bevæbnet politi afspærrede skolen indtil gerningsmanden var anholdt.
Eleven, som der truede skolen i telefonen, er bosiddende i Søborg og det var også her han blev anholdt kl. 14.15 uden dramatik.
Han blev senere løsladt, idet politiet ikke mente der var grund til at varetægtsfængsle den hidsige mand, som formentlig har bittert fortrudt sin hidsige kommentar til sin dårlige eksamen.