Artikel

30-årig butikstyv med våben og narko

Politiet fik tirsdag en anmeldelse om, at en ansat i et supermarked på Østerbro i Slagelse havde genkendt en mand, han mente havde begået butikstyveri fra forretningen tidligere.

Anmelderen fulgte efter manden, der kørte i bil, og kunne guide politiet i den rigtige retning. Der gik ikke længe før en politipatrulje fik kontakt til den formodede butikstyv, som viste sig at være en 30-årig mand fra lokalområdet.

Den 30-årige havde fået frakendt førerretten, og en narkometertest viste, at han var påvirket af både hash og kokain.

Derfor blev han anholdt og sigtet for narkokørsel og for at køre i frakendelsestiden. Patruljen fandt desuden en ulovlig kniv på ham, og han blev derfor også sigtet efter knivloven. Det viste sig, at han kunne sættes i forbindelse med butikstyveri begået for nogle dage siden, og derfor blev han også sigtet for det.

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Sponsorerede artikler