Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

30-årig genkendt og sigtet for biltyveri

AARHUS: En medarbejder i Aldi på Paludan-Müllers Vej i Aarhus N ringede søndag kl. 15.28 til politiet og fortalte, at en mand netop havde forsøgt at stjæle flere sodavand fra butikken.

Medarbejderen kunne desuden genkende manden fra et biltyveri begået på butikkens p-plads sidste måned. Ved den lejlighed havde gerningsmanden sneget sig ind i butikkens baglokale, hvor han havde stjålet bilnøglen fra medarbejderens jakke. Bilen blev nogle dage senere fundet i Aarhus C.

Tyveriet var blevet fanget af overvågningen, og nu kunne medarbejderen altså genkende manden, som igen befandt sig i butikken. Denne gang havde han ifølge medarbejderen fyldt en kundevogn med sodavand, hvorefter han havde forsøgt at gå ud uden at betale. Men da han så, at han var blevet opdaget, kørte han vognen tilbage i butikken.

En patrulje kørte til stedet, hvor en 30-årig mand blev udpeget som gerningsmanden. Ud fra vidneforklaringer og overvågningsbilleder blev han sigtet for biltyveriet i august og for forsøg på tyveri af flere sodavand.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg