30-årig voldsmand anholdt: Nikkede ung mand en skalle uden grund

Natten til søndag, kl. 03.28 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse fra en borger, som var blevet overfaldet på Søndergade i Aarhus C.

Anmelderen, en 19-årig mand, var sammen med en bekendt i Aarhus for at besøge nattelivet på Åboulevarden.

På Søndergade blev de kontaktet af en person, som efter en kort ordveksling, tildelte den 19 årige en skalle på dennes ene kindben, hvorefter den 19 årige forurettede og dennes bekendte søgte væk fra stedet, mens de alarmerede Politiet om det voldelige overfald.

Østjyllands Politi sendte straks en patrulje mod stedet og den forurettede fulgte efter gerningsmanden, så ved patruljens ankomst kunne den forurettede udpege gerningsmanden for patruljen.

På baggrund af den indledende afklaring af hændelsesforløbet på stedet, så foretog patruljen anholdelse af en 30-årig mand fra Aarhus området.

Den anholdte blev sigtet for straffelovens bestemmelse om vold efter §244.

Husk – har du oplevet vold eller andre voldsomme hændelser, enten som offer eller vidne her til, så kan du søge hjælp ved Offerrådgivningen, som er en døgnbemandet organisation.

Se nærmere på Offerrådgivning.dk

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce