Seneste nyheder:

TV Nordkysten

31-årig mand i livsfare efter knivstik: 16-årig idømt et års fængsel

ESBJERG: En 16-årig dreng blev mandag idømt et års fængsel ved retten i Esbjerg for legemsangreb af særligt rå, brutal og farlig karakter og for besiddelse af en kniv.

Den 16-årige stak en 31-årig mand med en kniv i Exnersgade i Esbjerg søndag den 27. februar 2022 kl. 16.15, og knivstikket bragte den 31-årige mand i livsfare.

Den unge mand stak den 31-årige med en kniv i brystkassen, så offeret fik overskåret et ribben og perforeret tyktarm. Den 31-årige mand fik en livstruende blødning, så lægerne på Sydvestjysk Sygehus måtte udføre en akut livreddende operation.

Den 16-årige tilstod under grundlovsforhøret og sagen blev ved retten ført som en tilståelsessag.

Udover dommen på et års fængsel henviste dommeren sagen til Ungdomskriminalitetsnævnet, der behandler sager, hvor børn og unge fra 10 til 17 år er mistænkt eller dømt for kriminalitet. Nævnet kan fastlægge foranstaltninger, som kan hjælpe børn og unge til et liv uden kriminalitet. Hvis en ung skal afsone en fængselsstraf kan sagen behandles i nævnet før løsladelsen.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com