Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

[31. august] Gratis jazz og voksenhygge på Tisvildeleje Strand

TISVILDELEJE: Det behøver ikke koste det hvide ud af øjnene at tage på festival. 31. august kan du nyde en gratis dag med god musik og oplevelser, samt mulighed for at smage rosé-vin i mange varianter. Det sker, når der afholdes vin-festivalen ‘Rosé i Lejet’ ved Tisvilde Strand. Entreen er fri og alle er velkomne.

Selv om arrangørerne gerne ser det modsatte, så behøver du ikke finde spenderbukserne frem, når der 31. august er en hyggelig vinfestival på Tisvilde Strand. Her vil der dagen igennem være gratis adgang til pladsen, hvor der både er musik og boder at lade sig underholde ved.

Festivalen er arrangeret af Restaurant Kongernes Nordsjælland og varer fra kl 12.30 og frem til cirka midnat.

Ud over, at man kan vælge at bruge lidt penge på at smage forskellig rosévin og gourmetmad, så vil der også være en del musikalsk underholdning dagen igennem. Er du til jazz, så er Tisvilde Jazzklub et lyt værd. De optræder dagen igennem på forskellige tidspunkter.

Aftenen sluttes af med en omgang dansevenlig musik i teltet fra kl. 22.

Der bliver også budt på foredrag, blandt andet med Ørby Vin og Danbolig.

Det hele finder sted i henholdsvis Naturrum og grusparkeringsområdet ved stranden.

Programmet
Er du blevet nysgerrig til, hvad der er at opleve på dagen, så kan du gå videre ind på eventets hjemmeside og lære mere samt købe billetter til smagninger og middag: Rosé i Lejet.

Blandt de gratis oplevelser er blandt andet en god omgang jazz: https://www.roseilejet.dk/pages/gratis-jazz-med-jakob-dinesen-trio

Der bliver også spillet Tisvilde-mesterskaberne i Petanque: https://www.roseilejet.dk/pages/tisvilde-mesterskaberne-i-petanque
Der er sågar også en bogreception at tage til: https://www.roseilejet.dk/pages/bog-reception

Og så er der voksen-Ramasjang (den sidste sommerfest på Tisvilde Strand) med DJ Thomas Madvig: https://www.roseilejet.dk/pages/voksen-ramasjang

Betalte oplevelser

  • Mere end 50 forskellige rosé (Hele dagen)
    Vin pr. glas til yderst fordelagtige priser
  • De Lokale Krigere (Hele dagen)
    Luksus Tapas fra Brød & Vin + Kødsnedkeren
  • Fælles Frokosten (kl. 13.00 – 15.00)
    Kongernes Smørrebrød og Fri Rosé kr. 395,-
    Deltag – bestil billet her
  • De Franske Krigere (Hele dagen)
    Luksus Franskerier til små penge
  • Den Eksklusive Smagning (kl. 14.00 – 16.00)
    Vinsmagning med sommelier Thilde Maarbjerg
    Top vine og champagner, røverhistorier og godt selskab 695,-
    Deltag – bestil billet her (få pladser)
  • Den Store Smagning (kl. 15.00 – 18.00)
    Smag alle Rosé kr. 375,-
    Deltag – bestil billet her
  • Fælles Middagen (kl. 19.00)
    Kongernes 3 retters Tisvildeleje-menu og fri rosé kr. 595,-
    Deltag – bestil billet her

TID: Lørdag d. 31. august fra kl. 12.30.
STED: Naturrum og Grusparkering ved Tisvildeleje Strand.
ENTRE: Gratis, men mulighed for flere tilkøb.

Seneste nyheder:

Tip os!