RANDERS: Østjyllands Politi fremstillede fredag kl. 10.00 en 33-årig mand i grundlovsforhør ved retten i Randers, sigtet for bla. handel med narkotika og ulovlig våbenbesiddelse.
Han sigtes besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg, efter han torsdag formiddag blev anholdt på en adresse i Randers NØ, hvor politiet fandt en større mængde kokain, et stort antal tramadol-piller, nogle digitalvægte og nogle tusinde kroner i kontanter.
Den 33-åriges sigtes også for overtrædelse af kniv- og våbenloven, da der blev fundet en signalpistol og to ulovlige knive i hans hjem.
Den 33-årige blev ved grundlovsforhøret varetægtsfængslet i 4 uger. Han kærede ikke kendelsen.
Grundlovsforhøret blev afholdt bag lukkede døre, og Østjyllands Politi ønsker p.t. ikke at oplyse yderligere om sagen.