35-årig idømt forvaring for voldtægter og seksuelle krænkelser

Vestre Landsret i Viborg har i dag, fredag, idømt en 35-årig mand forvaring for flere voldtægter og andre seksuelle krænkelser.

Forholdene, som omfattede fuldbyrdede voldtægter og forsøg herpå, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, og samleje med et barn under 15 år, var begået i perioden 2005-2008 mod et familiemedlem og hendes veninder, som dengang var under 12 år og 15 år.

Den 35-årige blev desuden dømt for en voldtægt begået i 2022 mod et andet mindreårigt familiemedlem.

Landsretten fandt efter en udtalelse fra Retslægerådet og mandens tidligere domme for tilsvarende kriminalitet og vold, at han frembyder en så væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at forvaring i stedet for en almindelig fængselsstraf var påkrævet.

Han blev desuden pålagt at betale godtgørelser for tort på mellem 20.000 kr. og 100.000 kr. til de nu voksne forurettede kvinder.

Tiltalte har været varetægtsfængslet siden den 28. september 2022, og han blev efter domsafsigelsen fortsat varetægtsfængslet, indtil fuldbyrdelse af forvaringsdommen kan ske.

Landsrettens dom er i det væsentlige en stadfæstelse af Retten i Viborgs dom af 22. november 2023.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce