Onsdag aften kl.2212 skete et alvorligt færdselsuheld på Landevejen i Tranbjerg.
Under overhaling af to biler kørte en 35 årig mand frontalt sammen med en bil med fem ældre mennesker, hvor tre blev dræbt på stedet og to alvorligt kvæstet.
Nærmeste pårørende underrettet.
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstillede torsdag kl. 14.00 den 35-årige mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
Den 35-årige mand blev anholdt onsdag aften i forbindelse med et alvorligt færdselsuheld på Landevejen i Tranbjerg J syd for Aarhus, hvor tre personer blev slået ihjel, da den 35-årige kørte frontalt sammen med en modkørende bilist.
I forbindelse med færdselsuheldet pådrog den 35-årige sig selv nogle alvorlige og behandlingskrævende skader, og han blev derfor fremstillet i grundlovsforhør in absentia, da han stadig er indlagt på hospitalet.
Anklagemyndigheden bad om lukkede døre til dagens grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.