Politiets udlændingekontrolafdeling kontrollerede torsdag klokken 5.30 en bus, som kom i land fra færgen i Rødbyhavn.
En 35-årig udenlandsk mand, som var passager i bussen, havde 4,3 gram skunk og 52,7 gram svampe med sig, og han blev derfor anholdt klokken 5.35 og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Den 35-årige blev afhørt på politistationen i Rødbyhavn og står nu til en bøde på 4.000 kroner.
Han er fortsat anholdt, og hans sag er forelagt Udlændingestyrelsen med henblik på en afgørelse om evt. indrejseforbud.