Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

38-årig taget med hash og nøgler

HØRSHOLM: Hvis man triller afsted med skunk i lommerne, uden kørekort og i en bil uden nummerplader – så tigger man om politiets opmærksomhed. Det gik da heller ikke for en af politiets gamle kendninge, en 38-årig mand fra Hillerød.

Den 38-årige mand kom ikke langt i sin bil uden nummerplader. (Arkivfoto: Allan Andersen)

Det var søndag aften, kl. 21.41, at en patruljhe fik øje på bilen som frejdigt trillede afsted uden en eneste nummerplade monteret.

Bilen blev derfor standset ved rundkørslen i Isterød, inden den nåede ud på Helsingør Motorvejen.

Eftersom bilen ikke var monteret med nummerplader, så var den i sagens natur hverken forsikret eller indregistreret, hvilket føreren blev sigtet for.

Den 38-årige mand havde intet kørekort, og da hans optræden på stedet vakte mistanke om påvirkning af stoffer så blev han anholdt og sigtet for narko-kørsel, blodprøven bekræftede senere betjentenes mistanke.

Ved anholdelsen blev den 38-årige desuden visiteret og der dukkede der 40 gram stærk hash op, den såkaldte skunk, hvilket han naturligvis også blev sigtet for.

Hvis den 38-årige havde troet at han senere kunne afhente sin bil, så tog han gruligt fejl, han er nu taget så mange gange uden kørekort at bilen blev beslaglagt på stedet og fjernet af Falck.

Søndagens beslaglæggelse var nr. 145 hos Nordsjællands Politi og den ender nu på auktion sammen med de øvrige 144 beslaglagte biler, de 145 biler er samlet ind siden den nye lov trådte i kraft d. 01. januar 2012.

 

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg