38-årig truede med kniv

HORNBÆK: På Søren Kannesvej er tålmodigheden stor, men da en 38-årig mand havde spillet høj ‘dødsmetal’ for fuld udblæsning i flere timer, så løb tålmodigheden ud for to naboer.

Arkivfoto: Allan Andersen

De to naboer bankede høfligt på, og bad den 38-årige beboer om at skrue ned – den anmodning tog beboeren meget ilde op.

Manden hev en stor kniv frem og viftede de to klagere op i ansigtet med våbnet, mens han truede dem med alskens ulykker.

De to mænd fortrak klogeligt fra stedet, men for den 38-årige mand var det ikke slut her.

Han gik kort før kl. 20.20 ud og hakkede sin kniv i hoveddørene hos de to mænd – iøvrigt mens musikken fortsat drønede løs i baggrunden.

Nu var bægeret fuldt for de omkringboende, og politiet blev tilkaldt da manden tydeligvis var hinsides almen fornuft.

En politipatrulje ankom til stedet, og her var der fortsat fuldt drøn på dødsmetalmusikken, ligesom der kom nogle kraftige bankelyde fra lejligheden.

Den 38-årige mand var massivt påvirket, da politiet endelig kom ind til ham, han blev anholdt på stedet for hans trusler med kniven og herefter placeret i detentionen, så han kunne sove sin heftige rus ud…..uden musik.

 

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?