Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

39-årig mand dræbte sin ekskone for øjnene af børnene

VIBY: En 39-årig mand fra Eritrea blev tirsdag idømt 12 års fængsel og udvisning for bestandigt for at have dræbt sin ekskone i hendes lejlighed i Viby i december sidste år.

Drabet skete den 16. december 2021 i den 28-årige kvindes lejlighed på Byvangs Allé i Viby under overværelse af parrets to fælles børn, en pige og en dreng, der dengang var henholdsvis 4 og 6 år gamle.

Den nu 39-årige mand er dømt for med adskillige knivstik at have dræbt den 28-årige kvinde og for undervejs også at have stukket parrets 4-årige datter i armen.

Fængsel og udvisning
Den 39-årige mand blev tirsdag eftermiddag ved Retten i Aarhus dømt skyldig i drab og grov vold. Han blev idømt 12 års fængsel og udvisning for bestandig. Han skal desuden betale erstatning til begge børn og blev frakendt retten til blandt andet arv.

”Det er naturligvis en frygtelig og hjerteskærende sag. Specielt at børnene skulle se drabet på deres mor. Selvom det er en sag uden vindere og kun med tabere, så er jeg naturligvis tilfreds med, at retten har fundet tiltalte skyldig i drab, som anklagemyndigheden havde rejst tiltale for,” siger specialanklager Jesper Rubow i en pressemeddelelse.

Den 39-årige mand modtog dommen og blev varetægtsfængslet efter dom.

– Børnene, der nu er 4 og 7 år, er i Aarhus Kommunes varetægt. De er begge placeret i trygge rammer, omgivet at voksne omsorgspersoner, der passer godt på dem, lyder det videre i pressemeddelelsen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce