En 39-årig mand blev mandag eftermiddag klokken 16.48 anholdt af politiet på en adresse i Næstved.
Han er bl.a. sigtet efter våbenloven og for forsøg på manddrab på sin samlever.
Den 39-årige fremstilles i dag i grundlovsforhør ved retten i Næstved.
Da der vil blive begæret dørlukning, har politiet ikke yderligere kommentarer til sagen.