Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

[4. juli] Historisk fernisering i Ramløse Sognelænge

RAMLØSE: Der bliver inviteret til en historisk fernisering i Ramløse Sognelænge – og et glas vin blandt kunstkendere. I samarbejde med Vejby-Tibirke Selskabet og formanden Christian Friis er det lykkedes at samle mere en 30 malerier, der næsten gennem 150 år kan gengive indtryk og oplevelser fra historien.

Det er efterhånden en tradition, at Galleriet i Ramløse Sognelænge i sommerudstillingen sætter fokus på lokale, afdøde kunstnere, der har haft betydning for egnen. Gennem årene har diverse udstillinger med de posthume kunstnere haft stor succes, ikke mindst de to seneste med kubisme-maleren og bladtegner Carl Jensen og Åse Riisager.

Begge er igen at finde på væggene i Sognelængen på Frederiksværksvej, da årets sommerudstilling for såvel fast- som landliggere, i år er en bred buket af egnens kunstnere.

Det er det lykkedes foreningen at samle mere en 30 malerier, der kan sætte lys og fokus på kunstnerne, kendte som mindre kendte, fra selskabets mere end 400 billeder.

Mange af dem bliver udstillet for første gang i Ramløse Sognelænge fra den 4. juli frem til september.

Traditionen tro efterfølges ferniseringen af en jazz-cafe, men da Pastor Porsagers Jazzkapellanere holder sommerferie, tager den nye kirkesanger Sten Sejr over og kan byde på musikalske indslag.

TID: Fernisering torsdag den 4.juli klokken 19.
STED: Ramløse Sognelønge.
ENTRE: Alle er velkomne til et sommerligt traktement – fri entre.

Seneste nyheder:

Tip os!