Kriminalmagasinet Politirapporten

42-årig mand fængslet for drabsforsøg

SVINNINGE: En litauisk mand er nu anholdt og udleveret fra Polen i sag om drabsforsøg i Svinninge.

I et grundlovsforhør torsdag ved Retten i Holbæk blev en 42-årig mand fængslet for et drabsforsøg i november sidste år.

Det var den 7. november om morgenen, at en 41-årig kvinde blev fundet på Strandvejen i Svinninge med alvorlige knivskader i ansigtet.
Midt- og Vestsjællands Politi kunne hurtigt lægge sig fast på den 42-årige litauiske mand som mistænkt i sagen, men da han ikke var at træffe nogle steder, blev han senere samme uge efterlyst internationalt med navn og foto.

Manden blev tidligere på ugen anholdt i Polen og blev onsdag udleveret til dansk politi.Ud over drabsforsøg er han også sigtet for trusler og tyveri mod kvinden, der er hans tidligere kæreste.

Retten valgte at fængsle manden i fire uger. Han nægter sig skyldig. Der var lukkede døre og navneforbud i sagen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce